Keflico deltager i FSC® projektet “Kulbroen”

Hjem > Nyheder > Keflico deltager i FSC® projektet “Kulbroen”

Keflico deltager i FSC® projektet “Kulbroen”

FSC® Danmark og Kulbroens Venner står bag det nye, imponerende projekt, “Kulbroen”, der i fredags blev indviet i Aarhus.

Keflico A/S er blandt de FSC leverandører og virksomheder, der har taget del i projektet.

Udsigtsplatform af tropisk FSC® træ

Kulbroen er en udsigtplatform, bygget på den gamle kulbro i Aarhus’ Sydhavn. Arkitekt Thomas Lillevang har tegnet platformen. Platformen kan besøges fra nu og minimum et år frem.

Den smukke platform er bygget af intet mindre end 17 forskellige FSC certificerede tropiske træarter. Projektet hjælper således med til at sætte fokus på FSC træ og samtidig udbrede kendskabet til de utallige muligheder, der findes, inden for denne produktgruppe. Trods rigtig gode egenskaber er der endnu mange tropiske FSC træsorter, der kun i mindre grad anvendes i byggeri og anden træproduktion.

Tropiske FSC certificerede træsorter anvendt til “Kulbroen”:
“I underkonstruktionen anvendes: Louro Vermelho, Piquia, Uchi Torrado, Bilinga og Azobé
Som belægning anvendes: Garapa, Muiracatiara, Pakuli, Guariuba, Jutai, Cumaru og Bangkirai
Til rækværk anvendes: Angelim Vermelho, Jequitiba, Massaranduba, Jatoba og Okan” – Kilde: FSC Danmark.

Se billeder af det smukke og unikke projekt i galleriet nedenfor, og læs mere herom på FSC Danmarks hjemmeside.

Foto: FSC Danmark og Keflico A/S.

By | 2017-08-22T21:53:24+00:00 21/08/2017|Nyheder|