Bambusplader til feinsmecker højttalere fra Quali-Fi

Hjem > Referencer > Bambusplader til feinsmecker højttalere fra Quali-Fi
Bambusplader til feinsmecker højttalere fra Quali-Fi 2016-09-13T06:40:40+00:00

Quali-Fi Bambus Keflico (1)Anvendelsesmulighederne for Keflico’s bambusplader er mange. Ét projekt, som pladerne med stor succes anvendes til, er de flotte og unikke højttalerserier Händel Compact og Händel Horn fra Quali-Fi.

Bæredygtigt design og kompromisløs lydkvalitet

Kurt B. Nielsen og Ole Brøndum stiftede i 2009 Quali-Fi. Med deres 30 års fælles passion for god og veldefineret lyd satte de sig målet for sammen at skabe en serie højttalere med både bæredygtigt design og kompromisløs lydkvalitet i fokus.

De smukke feinsmecker højtalere i serien Händel Compact og og Händel Horn er designet af makkerparret selv og udført i carboniseret bambus af Kirkegaard Design. Carboniseret bambus har en flot gylden farve og pladerne i sig selv større formstabilitet end andre træsorter.

”Bambusmaterialet giver en ny æstetisk og akustisk dimension til højttalerkabinetter.” (Kilde: www.qualifi.dk)

3 gode grunde til Quali-Fi valgte bambus

1. Produktets æstetiskt smukke udseende, der fremkommer af bambussens lange, smalle fibre. Bambussens fibre er bevidst anvendt på kryds og tværs i designet dels for at skabe spil i designets overflade og samtidig fremhæve bambussens struktur.

2. Den naturlige og bæredygtige proces bag bambussen, der giver designet en ekstra dimension, idet det udviser omtanke for miljøet. Bambus er nemlig et særligt miljøvenligt produkt, idet det er en hurtiggroende græsart, der således ”reproducerer” sig selv.

3. Bambussen er samtidig valgt som materiale til designet på grund af dens lange fibre:

“Bambussens lange fibre giver højtaleren betydeligt bedre akkustiske egenskaber end mange andre materialer – endda uden at kabinettet afstives indvendigt. En ægte lyd-feinsmecker kan tydeligt høre forskellen.” Kurt B. Nielsen, Quali-Fi

Projekt: Händel Compact og Händel Horn højttalere

Design: Quali-Fi

Materiale: Carboniseret Bambus