Brandhæmmende bambus til Innovest – bæredygtig udviklingspark

Hjem > Referencer > Brandhæmmende bambus til Innovest – bæredygtig udviklingspark
Brandhæmmende bambus til Innovest – bæredygtig udviklingspark 2016-11-23T08:03:40+00:00

_DSC2486_lilleTilbage i efteråret 2013 blev Keflico kontaktet af flere tømmerhandlere, der skulle byde ind ift. Innovest i Skjern – et større projekt for Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og Ringkøbing Fjord Innovationscenter. Efter endt licitation fik bygge- og entreprenørfirmaet Hansen & Larsen A/S opgaven. Keflico og STARK Esbjerg gik derfor i dialog med entreprenør og bygherre om at løse opgaven.

Baggrunden for projektet

Projektet bar dengang som nu navnet ”Innovest” og skulle fungere som en udviklingspark med fokus på at fastholde erhverv og uddannelse i Skjern-området. Bygningen skulle huse både nye kontorer til bygherrerne, undervisningsfaciliteter til nærliggende uddannelser samt diverse lokaler til udlejning.

Græs på taget

Årstidernes arkitekter og Bo Christensen, der har tegnet projektet, hentede inspirationen til projektet i bygningens placering ved Skjern Å og de naturskønne omgivelser. Derfor gav de bygningen runde former og svungne forløb – ligesom åen, der omgiver den.

De bæredygtige principper, som landmændene og deraf naturen i området har levet efter, blev ligeledes videreført i projektet. Dette kom til udtryk ved, at man anvendte en stor mængde bambus, en hurtigvoksende og bæredygtig græsart, til projektet. Holse og Wibroe blev derfor ligeledes involveret i projektet. De har desuden leveret bambusgulve til Innovest.

Den grønne ”bambus-/græslinje” fungerer som en rød tråd i Innovest. Som prikken over i’et plantes der afslutningsvis græs på taget af bygningen.

Grøn brandsikkerhed

Til en gennemgående trappe i Innovest anvendte man MDF fineret med carboniseret bambus. Grundet brandsikkerheden var det et krav, at man anvendte brandhæmmende MDF under fineren.

Til listerne var man først ude i en, ligesom pladerne, fineret løsning, men på sigt viste det sig at blive endnu flottere med massive lister af bambus.

En del af listerne blev imprægneret med den grønne brandhæmmer BURNBLOCK, der, i forlængelse af den bæredygtige tankegang, er 100 % organisk, sikker og effektiv – samtidig med den ikke ændrer på hverken bambussens formstabilitet eller udseende.

Mål om bæredygtighedscertificering

Tanker om miljø og bæredygtighed er langt fra fremmede for de fleste moderne byggerier, men kun ganske få projekter kan indstilles til guld i bæredygtighedscertificeringen DGNB-DK.

Projektets skarpe fokus på anvendelse af bambus og bæredygtig brandimprægnering har medvirket til, at Innovest, som et af de første projekter i Danmark, kan gå hen og vinde guld i DGNB-DK.

DGNB-DK certificeringen er en metode, der gør det muligt at sammenligne byggerier ud fra fælles kriterier omkring bæredygtighed – særligt ud fra de tre aspekter; miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Læs mere om DGNB certificeringen her.

Keflico har haft fornøjelsen af at følge Innovest-projektet næsten fra sin start. Projektleder Freddie Hage betegner samarbejdet med Keflico A/S som vellykket, hvor dialogen løbende er gået på både produktkendskab, bæredygtige løsninger, ideudvikling samt alverdens små udfordringer, der følger med et projekt af Innovests størrelse.

Læs mere om projektet på Innovests hjemmeside: http://www.innovest.dk/

 

Bygherre: Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og Ringkøbing Fjord Innovationscenter

Arkitekt: Årstidernes Arkitekter og Bo Christensen

Entreprenør: Hansen & Larsen A/S

Tømmerhandel: STARK Esbjerg

Materiale: Brandhæmmende MDF fineret med bambus, bambuslister – flere af dem imprægneret med BURNBLOCK og bambus terrasse. Bambusgulv fra Holse & Wibroe.