Certificeret hårdttræ og plader til FSC Design Award

Hjem > Referencer > Certificeret hårdttræ og plader til FSC Design Award
Certificeret hårdttræ og plader til FSC Design Award 2015-09-23T07:41:42+00:00

Skrue 7 - KopiKeflico A/S forhandler hårdttræ og træbaserede plader til et væld af forskellige projekter. Selvom Keflico udelukkende er en B2B virksomhed åbner vi ind imellem også op for salg af vores produkter til spirende designere. Vi forhandler eksempelvis materialer til de spirende designere, der hvert år deltager i FSC Design Award.

Om FSC Design Award

FSC Design Award afholdes årligt for Danmarks kreative design- og arkitektstuderende. Konkurrencen tager udgangspunkt i certificeret træ, som materiale til de studerendes bud på årets designs. De studerende konkurrerer om en rejse til et FSC-certificeret område, hvor vinderen får chancen for, i samarbejde med et lokalt værksted, at udforme en version af deres vinderdesign.

Ud over vinderen af FSC Design Award kårer dommerne også de 10 ”runner-ups” samt vinderen af Mad & Boligs designpris.

Bredt sortiment af certificerede produkter

Vores mange FSC-certificerede hårdttræs- og pladeprodukter har generelt modtaget stor opmærksomhed fra de studerende, og det er vi selvfølgelig meget taknemmelige og stolte over. Hos Keflico A/S har vi stort fokus på at kunne tilbyde et bredt sortiment af certificeret hårdttræ og plader, træ fra bæredygtige kilder, derfor er det en fornøjelse at kunne bidrage til en konkurrence med selvsamme fokus.

En betydeligt del af Keflico’s sortiment er certificeret træ/plader, og meget andet kan også skaffes som certificeret. Samtidig står Keflico altid klar til at inspirere og vejlede både virksomheder og studerende omkring anvendelse af hårdttræ og pladeprodukter i alverdens kontekster, derfor ser vi frem til at have mange lignende samarbejder i fremtiden.

SKRUE

Sigrid Juel Jensen vandt FSC Design Award 2014 med sit smukke og enkle design “SKRUE” – et ophængningsstativ udført i FSC certificeret bøg fra Keflico.

“SKRUE er et tilpasningsdygtigt ophængningsstativ til det tøj, der hverken er helt rent eller snavset. Her kan tøjet hænges op og luftes. SKRUE giver oversigt over tøjet, da armene kan drejes rundt i 360 grader.

Møblet er fremstillet udelukkende af FSC certificeret udampet bøgetræ. Jeg har valgt FSC certificeret bøg fra Keflico, da det er et hårdttræ med fine fibre, som er velegnet til at lave gevind i. Derudover er bøg hverken udrydningstruet eller dyrt,” fortæller Sigrid Juel Jensen, der er studerende ved Arkitektskolen Aarhus.

Story Time

Også Michael Daae Christensens stol ”Story Time”, vinder af Mad & Boligs Design Pris 2014, var udformet i FSC produkter forhandlet af Keflico A/S. Michael havde valgt at udforme stolen i egetræ fra Keflico A/S.

Michael, der er studerende på TEKO Design + Business, har designet Story Time stolen med fokus på læsning. Stolen er udformet som en lille hule, hvor man kan kravle op og sætte sig til rette med en god bog.

Stolen består i alt sin enkelthed af en træramme, udført i europæisk ovntørret egetræ, hvorpå ben og rygstykker er monteret. Herefter er stolens polstring sat på med læderstropper.

DryUnder

Altanbordet DryUnder i carboniseret bambus er designet af Anne Nørbjerg og Sanne Kyed Jeppesen (fotos venligst udlånt af designerne). Bambus projektet vandt både Formlands Up/Coming design pris 2013 og FSC Design Award 2012.

DryUnder møblet har to funktionaliteter, idet det er et altanbord, der kan transformeres om til et tørrestativ. Perfekt til steder, såsom badeværelset eller altanen, hvor der ofte er mangel på plads. Et unikt og trendy design udført i FSC certificeret bambus.

Multi-sofabord

Bord i eg, røget eg og ask af Anders Hald og Klaus Lindbak (foto venligst udlånt af designerne).

Designet er et sofabord, der er nemt at opbevare, da det kan flatpackes og samles helt uden skruer eller værktøj. Det særligt unikke ved designet er, at man kan flytte rundt på plankerne i bordpladen efter behag, hvilket giver et væld af forskellige udtryk til designet. Sofabordet med de mange udtryk blev fremvist ved FSC Design Award 2013.

ReTaBo

ReTaBo er en reol/taburet/bord i fyrtræ og fyrtræs krydsfiner af Sofie Dybdal Hansen (foto venligst udlånt af designeren).

Designet er enkelt og feminint, samtidig med at det har flere forskellige anvendelsesmuligheder. En nem måde at implementere ekstra opbevaring eller en ekstra siddeplads i sit hjem.  ReTaBo blev fremvist ved FSC Design Award 2013.

Wa-Walnut

Wa – Walnut er et enkelt og moderne spejl i valnød designet af Julie Damhus og Stine Weigelt (foto venligst udlånt af designerne).

Designet har til formål at skabe opmærksomhed omkring certificeret træ, samtidig med at det lader hårdttræets skønhed stå i alt sin enkelthed. Spejlet blev fremvist ved FSC Design Award 2013.