Teak til Visionshuset – eksklusive lejligheder med fjordudsigt

Hjem > Referencer > Teak til Visionshuset – eksklusive lejligheder med fjordudsigt
Teak til Visionshuset – eksklusive lejligheder med fjordudsigt 2014-09-25T05:58:29+00:00

Visionshuset Teak terrasse Nørresundby Web 5I 2012 påbegyndte man nedrivningen af et gammelt revisionshus i Nørresundby centrum og gjorde således klar til nye rammer tæt ved fjorden. Ejeren, Visionshuset.dk A/S ville sætte nyt liv på havnefronten med et moderne og stilrent projekt – Visionshuset.

Fokus på eksklusivitet

Visionshuset er bygget i fem etager med store, lyse ejerlejligheder. Hele bygningen er, som sagt, opført i moderne arkitektur – med fokus på energivenlighed.

Keflico leverede via HP Byg A/S glatte terrassebrædder i den flotte, varmglødede og FSC certificerede teak til projektet. Terrassebræddernes glød og flotte tekstur passer godt ind i hele bygningens stilrene og eksklusive udtryk, samtidig med at det pryder projektet med lidt farve. Altanterrasserne er placeret perfekt med både eftermiddags/aften sol og udsigt over Limfjorden – fra den øverste altan har man endda udsigt over en stor del af Aalborg.

En energivenlig bagtanke

En af de primære tanker bag Visionshuset var at skabe et ikke alene moderne men også energivenligt hus, derfor har man blandt andet valgt at montere solceller på taget.

I den sammenhæng er valget af tropisk hårdttræ, i form af de FSC certificerede teak terrassebrædder, også et ikke alene eksklusivt men samtidig bæredygtigt element ved projektet.

Træet stammer oprindeligt fra Mellemamerika, men har på sin vej til Danmark været over Indien for at blive selekteret samt få den smukke bearbejdning til glatprofilerede terrassebrædder. Kun det bedste af denne plantage teak når det danske marked.

De flotte luksus lejligheder stod færdige i efteråret 2014.

 

Bygherre: Visionshuset.dk A/S

Entreprenør: HP Byg A/S

Materiale: Teak terrassebrædder, FSC certificerede