Det er vigtigt at vi udviser respekt for hinanden. Derfor har vi, som følge af statsministerens udmelding onsdag aften vedrørende Covid-19 smitten, valgt at omstrukturere os internt i Keflico. Således at vi er på forkant med at begrænse en eventuel smittespredning. Disse tiltag gør vi af respekt for vores ansatte, deres nærmeste familier og for samfundet generelt.

Vi fortsætter den daglige drift, service og rådgivning

Det betyder, at vi i videst muligt omfang vil komme til at opretholde vores daglige drift på nuværende niveau, herunder den service og rådgivning, som I kender os for. Vi har taget vores foranstaltninger ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger – og vi håber også på, at vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere gør det samme.

Keflico indstiller fysiske kundebesøg og forretningsrejser

Af respekt for disse og deres nærmeste har vi valgt at indstille alle fysiske kundebesøg samt forretningsrejser for vores ansatte. Men, som sagt, fortsætter vi den daglige drift, service og rådgivning. Vi er ligeledes tilgængelige, som vi plejer, på telefoner og mail med videre.

Det er vigtigt at understrege, at vi gør dette som en forebyggende aktivitet. Vi følger situationen samt regeringens udmeldelser tæt – og vi vil derfor også løbende holde vores kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere opdateret, hvis omstændighederne skulle ændre sig.

Har du spørgsmål til os, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 9813 3544.