Hjem > Nyheder > Fyrkrydsfinér og Fyrtræslister til Utzon Center

Fyrkrydsfinér og Fyrtræslister til Utzon Center

Keflico A/S har leveret og delvist sponsoreret Fyrkrydsfinér og Fyrtræslister til ny udstilling på Utzon Center, Aalborg.

“I arkitektens verden – Reiulf Ramstad Architects” er et 600 m2 stort sanserum, der har til formål at sætte arkitekturen, naturen og legen i centrum. Udstillingen er et samarbejde mellem Utzon Center og Louisiana Channel.

“Du kan møde det norske grundfjeld, gynge i et frodigt spejlrum, forsvinde i et kaotisk univers af streger og se fantastiske modeller og tegninger fra den norske stjernearkitekt Reiulf Ramstad og hans rockband af arkitekter”, fortæller Lasse Anderssonkreativ direktør i Utzon Center.

En levende udstilling i levende materialer

Vi har leveret 18 mm Polsk Fyrkrydsfinér B/BB og 20 x 30 mm Fyrtræslister til udstillingen.

Begge træbaserede produkter er anvendt til en 8 meter høj trappeinstallation/tårn (se galleri nedenfor), som de besøgende frit kan gå på opdagelse i og nyde udsigten fra.

Udstillingen løber til og med den 26. maj 2019 i Utzon Center.

Foto: Reiulf Ramstad via Utzon Center.

By |2018-12-21T08:21:24+00:0021/12/2018|Nyheder|