Hjem > Nyheder > I år var Smukfest endnu smukkere

I år var Smukfest endnu smukkere

Keflico var med, da 100 året for mesterarkitekten Jørn Utzon blev fejret på årets Smukfest. Her havde Utzon Center og Jacob Hilmer Architecture leveret en mindre scene til et P4 quiz program med Povlsen & Holm. Til scenen havde Keflico sponsoreret krydsfinér, der ved hjælp af en robot blev skåret i 50 plader á forskellige størrelser og former, der tilsammen dannede rammen om festivalens mindste, men smukkeste scene. Scenen og de tilhørende siddemøbler set fra oven dannede konturerne af Sydneys ikoniske operahus i profil.

“Jørn Utzon havde en kreativ tilgang til den standardiserede, industrielle produktion. Hans arkitektur er legende og organisk, når man ser på den. Men går man tættere på, kan man se, at selve konstruktionen og de enkelte dele er rationelle og logiske,” forklarer Jacob Hilmer, Architectural Engineer.

Del af Utzon Partners

I Keflico er vi dagligt i tæt dialog og samarbejde med det danske byggeri – herunder arkitekter og entreprenører – gennem vores projektsalg og rådgivning omkring træbaserede produkter. Derfor finder vi det naturligt at støtte op omkring ét af de danske hovedsæder for arkitekturens historie og kultur, hvilket vi bidrager til ved at være Utzon Partner.

Se billeder af Utzon scenen på Smukfest 2018 her:

 

By |2018-09-21T09:23:22+00:0020/09/2018|Nyheder|