Har du passion for træ – og ønsker du at blive en del af et erfarent og kompetent team med passion for samme?

I Keflico A/S søger vi lige nu et nyt medlem til vores træteam til varetagelse af køb og salg af Europæiske træ, herunder Robinie og Egetræ til den grønne sektor og den danske træforbrugende industri.

Du vil blive en del af en rummelig og inkluderende arbejdsplads hvor der er højt til loftet og hvor bæredygtighed sættes øverst på dagsordenen. Du vil helt konkret indgå i et team bestående af otte erfarne og kompetente medarbejdere, der alle har specialiseret sig national og international handel med træ.

Vi forestiller os at du er erfaren indenfor dette og har lysten til at lære nyt og udvikle ny forretning, eller at du er en nyuddannet trætekniker eller skovingeniør med mod på at videreuddanne dig.

Arbejdsopgaverne vil komme til at bestå af:

  • Indkøb af Robinie i Østeuropa og salg af selv samme til grossister og aktører i den grønne sektor.
  • Indkøb af Europæisk træ i Østeuropa og Tyskland samt salg til både industrien og den grønne sektor.
  • Afhængigt af dine kvalifikationer kan opgaverne også bestå i udvikling af produkter, markeder og koncepter indenfor bæredygtighed og certificeret træ.

Ønskede kvalifikationer

  • Grundlæggende faglighed indenfor træet og dets egenskaber
  • Grundlæggende faglig viden om Europæisk løvtræ
  • Grundlæggende viden om skov herunder FSC®/PEFC™ certificeret skovdrift
  • Kendskab til og forståelse af savværksdrift og trætørring
  • Interesse for handel og grundlæggende forståelse for handelsøkonomi.
  • Bruger af MS Office og gerne Navision.
  • Velformuleret i skrift og tale på dansk, engelsk og gerne tysk.

I Keflico A/S prioriterer vi personlig og faglig udvikling højt. Derfor vil vores erfarne medarbejdere i træteamet også stå klar til at uddanne dig yderligere med henblik på din specifikke funktion. Uddannelsen vil blive tilpasset efter dine kvalifikationer og indeholde både oplæring, selvstudier samt specifikke kursuser. Vi forventer derfor også, at du både har lysten og modet på at lære nyt og videreudvikle dig indenfor faget.

Du vil blive tilknyttet vores hovedkontor i Støvring og du må forvente en del af dine arbejdsdage på landevejen samt en del øvrig rejseaktivitet.

Om Keflico A/S

Keflico A/S er en fondsejet dansk handelsorganisation, som har specialiseret sig ét af verdens mest bæredygtige byggematerialer – træ. Vi er en rummelig og inkluderende arbejdsplads, der i dag beskæftiger 50 kompetente medarbejdere fordelt på tre lokationer i Danmark. Vores hovedkontor og 14.000 kvadratmeter lager af træbaserede produkter findes i Støvring, Nordjylland.

Vi driver vores forretning efter værdier, som har gjort os til dem, vi er i dag. Derfor tager vi også ansvar og holder hvad vi lover. Det gør vi fordi, at vores kunder og samarbejdspartnere til enhver tid skal kunne have tillid til vores produkter, service og rådgivning.

Vi tager den bæredygtige udvikling seriøst – og derfor er det også vores vision at fremme ansvarlig og bæredygtig brug af træ – samt sikre bæredygtige resultater og langsigtet værdiskabelse. Det er det fordi, at vi tror på, at det er herigennem, at vi kan skabe en endnu mere bæredygtig fremtid.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt salgs- og indkøbschef for træ i Keflico, Kasper Kopp på tlf. 2090 6396 eller kk@keflico.com

Ansøgningsfrist: 18. Juni 2020

Ansøgninger sendes til kk@keflico.com