Project Description

Kompaktlaminat til Scanvogn- ét produkt med mange anvendelsesmuligheder

Scanvogn er Skandinaviens førende producent af mobile løsninger til bygge- og eventbranchen. Scanvogn producerer mandskabs- og beboelsesvogne, kontor- og spisevogne samt toilet- og badevogne.

Fokus på stærke materialer

”Alle vores bordplader er lavet eksklusivt kompakt laminat. Kompakt laminat er en tyndere og hårdere udgave af den velkendte laminatbordplade, som giver et let og moderne udtryk. Bordplader i kompakt laminat er desuden mindre modtagelige overfor ridser, hvilket betyder forbedret hygiejne.

For os er en skurvogn ikke bare en kasse med hjul på. Det er en blanding af kunst og håndværk, som til hver en tid skal give brugeren den bedste oplevelse. Dette gælder såvel for simple som komplekse løsninger. Vores vogne har et simplet og stilrent design med henblik på at give brugeren den bedste følelse af rummelighed, komfort og frihed.

Keflico leverer den stærke kompakt laminat til formålet. Pladen er det stærkeste plademateriale inden for træbaserede plader.  Kompaktlaminat er fremstillet af mange ark specialpapir, der komprimeres til en stærk plade under høj tryk og stærk varme.

Det øverste og nederste lag består af en dekor, altså farvet laminatpapir. I dette tilfælde er valgt en unik Stone Grey som giver et meleret udtryk i en stenlignende udgave.

Kompakt laminat er særdeles velegnet til formålet, da den er utrolig slidstærk, hygiejnisk og  modstandsdygtig over for vand. Samtidig er den let at forarbejde i, feks. at lave hul til vask, montere beslag og fase kanter.

Kompaktlaminaten er anvendt som bordplade i køkkenerne, ved håndvaskene samt som vindueskarme. Dekoren på kompaktlaminaten er gennemgående for alle Scanvogns vogne og er nøje udvalgt for at matche de mørkegrå gulve.

 

Materiale: Compact ASD 5070 Stone Grey, Quartz overflade, FSC Mix Credit, 1400x3660x12 mm m/sort kerne

Bygherre: Scanvogn

Foto: Scanvogn – www.scanvogn.dk