Skip to main content

Træ

Træ er ikke bare træ. Træ kan noget helt særligt, ikke kun når det gælder klima og karakter. Gå på opdagelse i vores verden af træ. Her finder du hårdttræ, softwood og modificeret træ, og uden tvivl træ med egenskaber, der passer til lige præcis dit formål.

Søger du en one-stop-shop med træbaserede produkter inden for både massivtræ, plader og specialforarbejdninger, så er du havnet det rigtige sted. I Keflico er vi din leverandør og specialist i træ. Vi har snart været i branchen i en mennesker alder og servicerer hver dag kunder med lagervarer og specialbestillinger, der dækker over forarbejdning, særlige ønske til træsorter, specialformater, og meget meget mere. Vi tilbyder kvalitetsprodukter og specialistrådgivning inden for træ og træbaserede produkter.  

Kontakt os for yderligere rådgivning, hvis du ikke finder det du står og mangler her på siden.  

 

Hvad er hårdttræ?

Når vi taler om hårdttræ, henviser det til vedet fra løvtræer. Det handler altså ikke specifikt om træets hårdhed, men derimod om mængden af celletyper i træet. Der findes hårdttræs-sorter, der er blødere end blødttræ - softwood. Hårdttræ eller løvtræ består blot af flere celletyper end de mindre komplekse nåletræer.  

I Keflico er vi specialister i hårdttræ af høj kvalitet. Vi har et bredt og dybt sortiment af hårdttræ, der dækker træsorter fra det meste af verden. En stor del af vores produkter er enten FSC eller PEFC certificerede. Flere af vores lagerførte træsorter er velegnede til både eksteriør og interiør som for eksempel Eg og Mahogni. Andre træsorter er primært velegnede til inventarsnedkeri såsom Ask, Bøg og Amerikansk Valnød.  

 

Hvad er blødttræ?

Blødttræ også kaldet softwood,er en fællesbetegnelse for træ fra nåletræer. Alt blødttræ er ikke nødvendigvis blødere end hårdttræ, men tenderer til at være det. Ved blødt træ er cellestrukturen mere åben og træets fibre mindre tætte. Det giver træet en lav densitet og gør træet både mere sprødt og blødt at forarbejde. Blødttræ tager ofte godt imod overfladebehandling på grund af sin spredte fiber- og celleopbygning og lavere indhold af naturlige olier. Hos Keflico finder du forskellige typer blødttræ som eksempelvis Fyr og Douglas

 

Hvad er modificeret træ?

Modificeret træ er træ, der er behandlet helt ind til kerne med henblik for at forlænge træets holdbarhed. Alt vores modificerede træ er behandlet uden brug af biocider, altså kemiske stoffer. Træ med en åben cellestruktur egner sig allerbedst til modificering. Derfor er det typisk blødttræ, der bruges til disse typer behandlinger.  

Varmebehandling er en af metoderne til at modificere træ. Ved varmebehandling benyttes... ja... varme. Den temperaturstyrede behandling svækker træets evne til at optage fugt og dermed generere råd. Keflicos varmebehandlede træ finder du under betegnelsen Thermo-D træ, som for eksempel Thermo-D Fyr eller Thermo-D Ask. Hvor D står for durable.  

Acetylering er en anden modificeringsproces, hvor træet imprægneres med en kemisk forbindelse kaldet eddikesyreanhydrid. Denne behandling kræver en meget åben og gennemtrængelig cellestruktur i træet. Det har Radiata Fyr, hvorfor den egner sig særligt godt til denne behandling. Hos Keflico forhandler vi Accoya®, der er resultatet af netop acetylering af Radiata Fyr, også kendt som Radiata Pine. Acetyleringen som Accoya® har været igennem, giver et meget varigt og modstandsdygtigt produkt, som er særligt resistent over for vind og vejr, samt insekt- og svampeangreb. Accoya® har som den endnu eneste “trætype” i verden en konkret varighedsgaranti på 25 år i forbindelse med jord og vand, og 50 år over jord og vand. 

 

Hvad kan træet bruges til? 

Vi sælger træ og træbaserede produkter til både forhandlere og industrien. Massivtræet fra vores lager benyttes blandet meget andet til skibsbyggeri, inventar, møbler, gulve, vogne, vinduer, døre og vi kunne blive ved. Vi mener, der er en ret stor chance for, at vi kan levere træ og træbaserede materialer til dit eller din kundes behov. 

Ikke alene kan du handle forskellige typer træ og produkter hos Keflico. Vi er også lagerførende af adskillige kvaliteter lige fra møbeltørt træ i A-kvalitet til lufttørret tropisk træ og Robinie velegnet til hegn og konstruktion. A/B, FAS, Prime og Superprime er kvalitetstermer, som du vil støde på. Vores træ kommer både som kantskåret, blokskåret, emner og adskillige andre profiler og formater.

Har vi ikke den specifikke profil du søger, kan vi gennem vores samarbejdspartnere tilbyde specialforarbejdning og dermed lige nøjagtig den tilpasning, som du ønsker. 

 

Hvad tilbyder Keflico?

Keflico er din professionelle leverandør af et af markedets bredeste og dybeste sortimenter af kvalitets træ. Vi har gjort det nemt. Hos os finder du alt, hvad der skal til for at skabe et enestående resultat til at løse dit unikke behov. 

Er du ikke i forvejen kunde hos, kan du ansøge om at blive det her

Som privatperson kan du bestille Keflico’s produkter gennem din tømmerhandel. 

Find din nærmeste Keflico forhandler her.