Yderligere informationer
Udseende
Dekorative lister i Tatajuba kan til tider lede tankerne hen på den flotte mahogni. En fin og rolig struktur komplimenteres med changering mellem gylden lysebrune farver til en mørkere gylden rødbrun. Listerne er smukke både når de er nyligt monteret men i særdeleshed også når patineringen spiller ind hvilket gør det til et stilfuldt valg.
Træets farve vil over tid patinere i ensartet grålige nuancer i takt med at solskinstrålerne og luften påvirker træet. Farve- og strukturforskelle vil forekomme fra bræt til bræt. Dette er charmen og med til at give træet et unikt spil til ethvert udendørs projekt.
Egenskaber og kvalitet
Til trods for det blide udseende så har Tatajuba en hård kerne, der nærmest er skabt til at modstå det nordiske klima. Træet har den højeste varighedsklasse og ikke mindst også en høj formstabilitet.
Listerne har et højt indehold af olier hvilket med til at holde insekter, råd og svamp væk. Den fantastisk kombination af et blødt ydre og et exceptionelt hårdt indre, giver en enestående og langtidsholdbar træsort til udendørs projekter i træ.
Anvendelse
Tatajuba dekorative lister bør kun anvendes til udendørs projekter. Her er mulighederne også mange.
Patinering
Træ er et smukt og levende materiale. De friske lister har nærmest kun lige begyndt deres livscyklus når de etableres som beklædning eller i et andet udendørs projekt. Efter få uger, hvor træet er eksponeret for sollys, vil træets farve ændre karakter fra lyse nuancer til mere mørke gyldenbrune. Herefter vil listerne, som alle andre træsorter, påbegynde sin patineringsproces hen imod flotte grålige nuancer, hvis ikke disse olieres.
Vindridser, svindrevner og deformering er et vilkår og en del af træets udvikling og patinering udendørs. Det samme gælder med- og modvækst samt fiberrejsninger. Oliering kan være med til at mindske nogle af disse patineringsprocesser – og til at bringe den naturlige glød frem igen.
Er du nysgerrig på hvad, der sker med træet under patinering og hvordan oliering kan gøre en forskel for processen?
Så kan du læse mere lige her.
Bemærkninger
De første år af træets levetid vil altid være hårdest. Her tilpasser træet sig klimaet hvorfor det vil arbejde mere. Tørreridser, revner og deformation vil her være hyppigere forekommende. Derfor kan der være enkelte brædder, der løbende vil kræve en udskiftning. Efter det første år stabiliserer træet sig og bliver mere roligt.
Træ er et levende materiale. Derfor vil træet løbende optage og afgive fugt som temperaturer og luftfugtigheden ændrer sig. Det vil betyde dimensionsændringer i løbet af året. Ligeledes må det også forventes at endestød og at eventuelle smig samlinger bevæger sig efter en periode. Derfor er det vigtigt med korrekt montering.
Husk at påregne, at der cirka vil forekomme 5 – 10% spild ved sortering, tilpasning og afkapning. Spild der kan anvendes til andre projekter som f.eks. blomsterkasser, fuglehus eller andet.
Sorte nister/affarvninger kan forekomme på træets overflade når udvaskning af de naturlige indholdsstoffer reagere med de svampesporer og metalpartikler, som hele tiden er i luften, lægger sig på brædderne og dermed skaber en reaktion. Dette bør kunne afhjælpes med en afrensning, og i nogle tilfælde en slibning.
HUSK - ikke to brædder er ens. Derfor er dit projekt også helt unikt.
Tatajuba er en del af Amazonas Amarello. Hvilket vil sige at brædderne kan lægges sammen med de øvrige træsorter indenfor Amazonas Amarello, uden at du vil kunne se forskel når brædderne er patineret.
Se mere i vores facadebrochure.