Amrk. Kirsebær, Ovnt. 8-10%, FAS

Amerikansk Kirsebær er også kaldet for Black Cherry og er ofte brugt til møbler, gulve og inventar.
Amerikansk Kirsebær har en hvidgul til rose nuance med en blød overgang til kernetræet, som har en mere gul til rødbrun tone. Årringene i træet er tydelige og spejlskåret træ har en smuk glans. Amerikansk kirsebær er retfibret og har en ensartet fin tekstur.
Træet er let, men hårdt og ret fast. Amerikansk Kirsebær er tungtkløveligt og har en struktur, der gør det ret bøjeligt og elastisk. Træet har et moderat svind og egner sig godt til drejning og finér. Derudover kan træet dampbøjes.
Amerikansk Kirsebær er meget stabilt efter forarbejdning og anvendes ofte til møbler, gulv, inventar, finer, trappegelændere, drejearbejder og finere snedkeri.
Varighed for træbaserede produkter vil altid være angivet ud fra en EN-standard, og beskrives ved et tal. Dette tal sammenholdes med materialets anvendelse, og angiver en forventet varighed i år inden biologisk nedbrydning.
Densitet angiver vægten for 1m3 af materialet ved en given fugtighed gældende for både træ og plader. For træ kan det blandt andet give en idé om indhold af olier, kisel og lignende, og ikke mindst træfibrenes tæthed. For massivtræ angives densiteten typisk ved 12% fugtighed. For krydsfiner defineres densiteten typisk ved omkring 10%.
Er en måling af den kraft, der kræves for at presse en 11. 28 millimeter stålkugle ind i træet til halv dens diameter. Sådan defineres træets (Janka) hårdhed. Enheden angives i kN medmindre andet er noteret.