Vi kan med glæde informere, at vi pr. 1. september har ansat Michael Byskov Koldsø som Produkt- og Indkøbsansvarlig i vores træteam.

Michaels primære ansvarsområder bliver indkøb og salg af Robinie og hårdtræspæle til den grønne sektor. Michael er uddannet skov og landskabsingeniør og har en stor passion for træ og det afspejles i hans baggrund, hvor han i en lang årrække har arbejdet med råtræshandel, opskæring af Eg og har senest været selvstændig skovfoged.

Vi er både glade og stolte over at byde endnu en passioneret og kompetent medarbejder velkommen til vores team af specialister.

Fang Michael på +45 3699 6245 eller mbk@keflico.com