Produktprøve Osanga terrassebrædder
Kom helt tæt på og få en fornemmelse af materialet.
En produktprøve giver muligheden for at mærke og opleve materialets struktur, farve og overflade med egne hænder.
Produktprøven gør det nemmere at vurdere, om produktet matcher dine ønsker og behov.
Den giver en bedre forståelse for materialets kvalitet og udtryk. Holdt sammen med billeder, beskrivelser og tekniske specifikationer er produktprøven vejen til det rette valg af materiale.
Varighed for træbaserede produkter vil altid være angivet ud fra en EN-standard, og beskrives ved et tal. Dette tal sammenholdes med materialets anvendelse, og angiver en forventet varighed i år inden biologisk nedbrydning.
Info om CO2 forbrug
Viser hvilken mængde miljødataene gælder for
Viser om data gælder et produkt, en branche eller en produktgruppe.
Se mere under fanen - Yderligere information
Se mere under fanen - Yderligere information
Terrassebrædder i Osanga changere fra en gyldenbrun til mørkebrun farve, ofte med mørkere striber, alt sammen medvirker til et sofistikeret og indbydende udtryk på enhver terrasse. Træets fine varierende åretegninger er flotte og dekorative, ofte med bølgende mønstre.
Med påvirkning fra vind og vejr vil Osanga, ligesom mange andre hårdttræsorter, patinere til en smuk sølvgrå nuance, hvis det ikke behandles. For at bevare træets oprindelige farve og få det bedste ud af det, anbefales det at oliere brædderne regelmæssigt. Ligesom med alle naturlige materialer vil der være variation i farve og struktur fra bræt til bræt – dette er netop charmen ved træ, det giver et unikt og naturligt spil i dit udendørs projekt.
Egenskaber og kvalitetOsanga er en robust og langtidsholdbar hårdttræssort, der sikrer en stabil og holdbar terrasse i mange år. Brædderne er med flotte varierende og bølgende mønstre, med farver i gyldenbrun til mørkebrun, ofte med mørke striber.
Osanga har en god naturlig modstandsdygtighed over for råd og svamp. Den er relativ nem at arbejde med, men kan være lidt ujævn pga. årestrukturen, men den kan blive meget glat og poleret.
Et perfekt valg til dig der ønsker en terrasse med både æstestik og høj styrke, men ofte billigere end andre ligende tropiske træssorter.
MonteringHusk korrekt montering med A4 rustfri og syrefaste terrasseskruer og beslag. Det anbefales desuden at give brædderne endetræsforsegler under samt en let overfladeslibning efter montering. Sådan opnår du en høj finish, og begrænser i nogen grad at træfibrene rejser sig yderligere, og at modvækst giver træet en ru overflade. Det kan være nødvendigt at følge op på dette efter behov, eller når træet olieres, eller påføres trærens.
Se mere i vores monteringsvejledning her.
Skruer til montering med propper - Prop altid hullerne samme dag som de bores!
Keflico Terrasseskrue A4 syrefast, 5,5x60mm
NKT terrasseskrue SPUN+ A4 syrefast, 5,0x60mm
NKT terrasseskrue SPUN+ A4 syrefast, 5,0x70mm
Skruer til montering uden propper
Keflico Terrasseskrue A4 syrefast, 5,5x60mm
NKT terrasseskrue SPUN+ A4 syrefast, 5,0x60mm
NKT terrasseskrue SPUN+ A4 syrefast, 5,0x70mm
NKT terrasseskrue High-End A4 syrefast, 6,0x60mm
Vedligeholdelse
Husk at behandle enderne på dine terrassebrædder med endetræsforsegling, enten før eller under monteringen af disse. Derved minimeres risikoen for vindridser og enderevner. En ny terrasse bør behandles med olie efter endt montering, eller ganske kort efter. Det kan anbefales at oliere undersiden af brædderne inden montering. Sådan beskytter du træet og minimere risikoen for udefrakommende svampesporer og overfladebelægninger. Efterfølgende anbefaler vi at terrassen vedligeholdes ca. 1-2 gange årligt, eller efter behov, med afrensning og efterfølgende oliebehandling. Ved den allerførste oliebehandling er det en god idé at mætte træet ved oliering 2-3 gange. På denne måde gøres træet endnu mere modstandsdygtigt.
Oliering er med til at styrke træets eget panser og egenskaber generelt. Samtidig er oliering med til at understrege og bevarer træets naturlige glød, samt beskytte det mod udefrakommende partikler. Oliering kan ganske enkelt forlænge dit træs levetid!
Terrassebrædderne vil dog også kunne klare sig uden rens og oliering. Da vil patineringsprocessen blot være endnu mere udpræget og lidt hårdere ved træet med tiden.
Læs mere om korrekt vedligehold af dit træ i vores vedligeholdelsesvejledning her.
Patineringræ er et smukt og levende materiale. De friske brædder har nærmest kun begyndt deres livscyklus når de etableres som terrasse eller i et andet udendørs projekt. Vejrpåvirkninger og slid vil løbende give træet en nydelig karakter og træet vil, uanset træsort, patinere i flotte grålige nuancer, hvis ikke det olieres.
Vindridser, svindrevner og deformering er et vilkår og en del af træets udvikling og patinering udendørs. Det samme gælder med- og modvækst samt fiberrejsninger. Oliering kan være med til at mindske nogle af disse patineringsprocesser – og til at bringe den naturlige glød frem igen.
Er du nysgerrig på hvad, der sker med træet under patinering og hvordan oliering kan gøre en forskel for processen?
Så kan du læse mere lige her. https://keflico.com/vejledninger
BemærkningerDe første år af træets levetid vil altid være hårdest. Her tilpasser træet sig klimaet hvorfor det vil arbejde mere. Her vil tørreridser, revner og deformation være hyppigere forekommende. Derfor kan der være enkelte brædder, der løbende vil kræve en udskiftning. Efter det første år stabiliserer træet sig og bliver mere roligt.
Træ er et levende materiale. Derfor vil træet løbende optage og afgive fugt som temperaturer og luftfugtigheden ændrer sig. Det vil betyde dimensionsændringer i løbet af året. Ligeledes må det også forventes at endestød og at eventuelle smig samlinger bevæger sig efter en periode. Derfor er det vigtigt med korrekt montering.
Husk at påregne, at der cirka vil forekomme 5 – 10% spild ved sortering, tilpasning og afkapning. Spild der kan anvendes til andre projekter som f.eks. blomsterkasser, fuglehus eller andet.
Sorte nister/affarvninger kan forekomme på træets overflade når udvaskning af de naturlige indholdsstoffer reagere med de svampesporer og metalpartikler, som hele tiden er i luften, lægger sig på brædderne og dermed skaber en reaktion. Dette bør kunne afhjælpes med en afrensning, og i nogle tilfælde en slibning.
HUSK - Ikke to brædder er ens - derfor er dit projekt også helt unikt.