Roskilde Festival har valgt resttræ
Under Roskilde Festival i 2022 og igen i 2023 kunne gæsterne i Tuborgs barområde stå solidt plantet på en stor og smuk træterrasse af GENBRÆT®-brædder i bæredygtighedscertificeret nordisk fyr. Den samme terrasse blev nemlig stillet op igen i 2023.
Leveringen af det upcyclede nordiske fyrretræ til Tuborg-baren på Roskilde Festival kom i stand sammen med blandt andet Stark Gentræ.
Det handler om at drive en positiv ændring af adfærden i byggeriet ved at gøre produkterne tilgængelige og ikke mindst vise fordelene.
Dan Hornbøl Andersen
Produktchef, Keflico
Barområdet er blot ét konkret eksempel på, hvad resttræ i korte længder kan blive til. Terrassen udfordrer vane, adfærd og tankegang i byggeriet.
Det er et resultat i særklasse, som viser, hvad der kan ske, når alle led i værdikæden samarbejder om at lykkes. Lige fra leverandør, arkitekt, bygherrer, detailleddet og over til entreprenørleddet. Det er en fælles indsats - og det er vejen at gå.