Skip to main content
Inspiration

Isfjordscentret Grønland

Isfjordscentret
Grønland.

Materiale Accoya i forskellige dimensioner.

Projekt Ilulissat Isfjordscenter

Arkitekt Dorte Mandrup

Bygherre Realdania By & Byg

Entreprenør KJ Greenland

Foto Dorte Mandrup

Isfjordscenteret er et beundringsværdigt byggeri, hvor der i valget af byggematerialer ikke er overladt noget til tilfældighederne.

Isfjordscenteret er et beundringsværdigt byggeri, hvor der i valget af byggematerialer ikke er overladt noget til tilfældighederne. .

I ét med naturen

Klimaforandringerne i Arktis er en realitet.

Vinterkulden kan være barsk på de kanter, samtidig bliver der varmere og varmere i området – og det går stærkt. De klimaforandringer skal det nye Ilulissat Isfjordscenter blandt andet være med til at sætte fokus på og formidle.

Netop klimaet har spillet en væsentlig rolle i valget af de 570 meter Accoya®-træ til facaden. Det forklarer Kasper Pilemand, der er partner og seniorarkitekt hos tegnestuen Dorte Mandrup, som har tegnet Isfjordscenteret:

I Nuuk, der ligger noget sydligere end Ilulissat, har de på grund af det varmere klima ofte problemer med mikroorganismer som skimmel i de traditionelle farverige træhuse. Det er endnu ikke et problem oppe i Diskobugten, men på grund af de hastige klimaforandringer er det et parameter, som vi har været nødt til at tage højde for i vores valg af materialer. Derfor er vi også gået med Accoya-træ til facaden, da det er et bæredygtigt organisk materiale, som samtidig giver det ønskede arkitektoniske udtryk.

Så at det lige netop blev Accoya®, der skal pryde facaden på Isfjordscenteret, det er ikke nogen tilfældighed. Accoya har, som den eneste træsort, en varighedsgaranti på 50 år over jord og 25 år i forbindelse med jord og vand.

Træet er modificeret ved en acetylering helt ind til kerne, og har dermed en nærmest uovertruffen formstabilitet og modstandsdygtighed over for råd og svamp.

Dets utrolige holdbarhed og formstabilitet har samtidig gjort det muligt at imødekomme de arkitektoniske visioner med træ i længder på helt op til 8 meter.

.

Så meget træ som muligt

Ifølge Kasper Pilemand har man i den arkitektoniske formgivning af oplevelsescenteret så vidt muligt forsøgt at respektere naturen – både i området og globalt:

Hele projektet er født ud fra idéen om at bygge så meget i træ som muligt, og derfor betød det også meget, at facaden blev i træ. Det er et bæredygtigt organisk materiale, der bidrager til reduceret CO2-udledning og fletter naturligt ind i omgivelserne. Vi har i den forbindelse arbejdet ud fra billedet om en sneugles flugt gennem landskabet, og selve bygningsstrukturen følger således terrænet som et stort vingefang,

fortæller han og fortsætter:

Centeret er designet i krydsfeltet mellem den voldsomme natur, moderne arkitektur og den kulturelle Inuit-tradition. Her har vi særligt været inspireret af Inuit-byggetraditionen med bærende elementer som sten, tørv, dyreskind, knogler og drivtømmer. Byggestilen i Isfjordscenteret er således rå og minder om et skelet af en strandet hval.

.