Yderligere informationer
Egenskaber og kvalitet
Teaktræ er både elastisk og hårdt, og har gode styrkeegenskaber. Teak er varigt og oven i købet en særlig bestandig træsort i både jord, luft og vand. Dog er Teak mindre resistent over for pæleorm.
Kvaliteten for denne vare er FEQ. Træet er ensartet i farven og stort set ren for splint og knaster på alle fire sider. Få perleknaster skal dog accepteres ved denne kvalitet.
Anvendelse
Plantage Teak anvendes i både- og skibsbygning, møbler, samt andre snedkerprodukter. Træet er formstabilt og varigt til udendørs brug.
Bearbejdning
Teak er en særlig olieholdig træsort med en høj densiteten. Desuden indeholder Teak også kisel, hvilket gør at værktøj sløves hurtigere ved bearbejdning af Teak end ved andre træarter. Ved limning bør anvendes særligt egnet lim til Teak. Almindelig snedkerlim vil sjældent fungere. Den enkelte limproducent kan rådgive om egent lim til Teak.
Overfladebehandling
Teak egner sig godt til både lakering og oliering.
Patinering
Teak er en af de få træsorter, der klarer sig bedst uden behandling, hvor den vil patinere over i smukke sølvgrå toner.
Bemærkninger
Åndedrætsværn anbefales under bearbejdning, da træstøvet kan genere slimhinderne.
I Keflico forhandler vi Plantage Teak er forskellige kvaliteter. Har du fundet den rigtige kvalitet til dit projekt?
FEQ - Ensartet i farven og stort set ren for splint og knaster på alle fire sider. Få perleknaster skal dog accepteres ved denne kvalitet.
MEQ - Denne kvalitet har en ren forside med udgangspunkt i samme kvalitet som FEQ, dog kan der forekomme lidt splint.
På bagsiden af MEQ kvaliteten må accepteres friske knaster op til 50 mm.
Denne kvalitet er ideel til eksempelvis terrasse, listebeklædning og paneler. MEQ Boards - er gældende for dimensioner 52 x 155 mm og bredere.
Her får du store, flotte planker, der overordnet er gode, dog må forventes enten større defekter eller mange små defekter.
Er forsiden perfekt, tillades flere fejl på bagsiden. På bagsiden tillades også op til 10% splint. Hermed en kvalitet, der er mere varieret og egner sig særligt godt til bådbygning, møbler og andre projekter hvor træet skal skæres op og videreforarbejdes.