Skip to main content
Inspiration

Danske Bank Hovedsæde

Danske Bank 
Hovedsæde.

Materiale Keflico Design Panel BASIC, Skrællet fyr, 100% PEFC
Keflico Design Panel BASIC, Skrællet fyr, 100% PEFC

Projekt Danske Bank Hovedsæde

Arkitekt Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Bygherre Danske Bank

Foto Keflico A/S, Adam Mørk

Danske Banks hovedsæde imponerer med et storslået kontorlandskab, hvor Keflico Design Panels tilfører varme og eksklusivitet til de moderne rammer

Danske Banks hovedsæde imponerer med et storslået kontorlandskab, hvor Keflico Design Panels tilfører varme og eksklusivitet til de moderne rammer.

Design Panels fra Keflico som en del af storslået domicil

Der findes kontormiljøer, der inspirerer. Og så findes der kontormiljøer, som ganske enkelt tager pusten fra én. Danske Banks nye hovedsæde på Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård hører til den sidste kategori. Her er intet overladt til tilfældighederne, og ambitionen om at skabe rammer for fremtidens arbejdsplads mærkes i hver eneste detalje.

Det imponerende atrium rejser sig som midtpunktet i huset, hvor etagerne nærmest ligger som terrasser omkring det åbne rum. Overalt summer det af liv. Medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere krydser hinandens veje på trapperne, i mødezonen og i de mange små opholdssteder, som indbyder til både koncentration og fællesskab. Det er tydeligt, at kontorlandskabet er skabt til at fremme samarbejde og videndeling, samtidig med at det tilbyder ro til fordybelse.

Keflico Design Panels Basic og Sono, der er anvendt indendørs, er med til at understøtte den taktile og nordiske fornemmelse. Panelerne tilfører rummet varme, tekstur og en eksklusiv materialitet, som står i smuk kontrast til de rå betonflader og store glaspartier. Samtidigt bidrager Design Panels også med god akustik og dermed et rart inderum. Resultatet er et miljø, hvor moderne funktionalitet møder en sanselig æstetik, der understøtter arbejdsglæden.

Udover kontorer rummer domicilet også et bankmuseum, en café og en filial. På den måde bliver huset et åbent og inviterende sted, der ikke blot er en arbejdsplads, men også en levende del af byen. 

 

.
.