Skip to main content
Inspiration

Interiørprojekt med vægbeklædning

Interiørprojekt med vægbeklædning.

Materiale Fineret MDF, Eg A/B, 80% PEFC
Fineret MDF, Eg A/B, 80% PEFC

Projekt Vægbeklædning / Interiørprojekt

Foto @femte.til.venstre

I en lækker 70’er villa ved Limfjorden bor familien bag Instagramprofilen femte.til.venstre.

Familien er ved at renovere hele huset både inde og ude, så det bliver deres helt eget drømmehjem. I denne proces har familien været meget bevidste om, hvilke materialer og produkter de vil lade flytte ind. Særligt natur- og genbrugsmaterialer præger det smukke hjem, der snart står klar indendørs. I køkkenet har familien valgt at anvende Keflicos finerede MDF med Eg til en hel væg. De forklarer:

”Vi ville gerne have fornemmelsen af, at vores skabe i køkkenet er ‘indbygget’. Og da vi har en terrassedør i køkkenet, kan vi ikke have skabe på hele væggen. Så for at holde egetræet som en rød tråd hele vejen igennem, besluttede vi i stedet at beklæde væggene med egefineret MDF.”

Parret har selv monteret pladerne på væggen og efterbehandlet dem med en neutral olie for at fremhæve årernes struktur. De fortæller:

”Pladerne har været supernemme at montere og skære til. Vi har skåret kanterne i smig rundt om hjørnet, hvor de to egefinerplader mødes. Kanterne er blevet superskarpe og står snorlige. Så de er virkelig nemme at arbejde med – vi oplevede ingen flossede kanter eller finér.”

Familien er blevet så glade for løsningen, der både komplementerer køkken og kaffeø, at de allerede nu overvejer, hvor det næste projekt med egefineret MDF skal laves.

”Vi er blevet så glade for resultatet. Vi har fået vores snedker til at bruge den samme olie på skabene for at opnå samme farve. Det virker mere sammenhængene i køkkenet og stue, at væggen har fået egefinerplader. Det har givet rummet - samt vores stålkøkken - en helt anden varme. Vi overvejer allerede, hvor det næste projekt med egefinér skal være!”

I en lækker 70’er villa ved Limfjorden bor familien bag Instagramprofilen femte.til.venstre..