Skip to main content
Inspiration

Interiørprojekt Rebstrup x WEXO

Interiørprojekt
Rebstrup x WEXO.

Materiale Fineret MDF, Eg A/B, 80% PEFC
Fineret MDF, Eg røget A/B Classic, 80% PEFC

Projekt Kontorinteriør

Bygherre WEXO

Foto Keflico A/S

Snedker Rebstrup Furniture

Bjerglandskabet i egetræ skaber en smuk kontrast mellem det digitale miljø og naturlige elementer.

Bjerglandskabet i egetræ skaber en smuk kontrast mellem det digitale miljø og naturlige elementer..

Bjerglandskab i eg bringer naturen ind på kontoret

Intet mindre end et bjerglandskab ledsaget af 110 håndsnedkererede rumdelere og moduler i fineret eg samt røget fineret eg pryder nu kontorlandskabet ved e-handelsvirksomheden WEXO i Aalborg.

Det er den nordjyske snedkervirksomhed Rebstrup Furniture, som står bag det ambitiøse interiørprojekt, der vil bringe naturen ind i it-verdenen.

Jonas Rebstrup, ejer af Rebstrup furniture, fortæller:

”Vi har arbejdet med at skabe ro i midten af den store kontorbygning, og her har naturen en helt speciel indvirkning og potentiale. Derfor har vi bygget i eg og anvender grønne planter i plantekasser. Når det kommer til designet af landskabet, har vi arbejdet bevidst med en masse skæve vinkler i ’bjergene’, og for eksempel rejser skulpturen sig indad mod midten og underbygger højden i lokalet.”

Rebstrup Furniture har snedkereret hvert eneste møbel i eget værksted, og kommer man tæt på bjerglandskabets mange vinkler, bliver det hurtigt tydeligt, hvor meget arbejde og sans for detaljen det har krævet. 

Administrerende direktør i WEXO, Tommy Frøkjær, forklarer:

”Vi blev ramt af Rebstrups Ildhu og fagnørderi med det samme, de har fra start turde udfolde deres idéer og binde kontoret sammen med deres værker i træ og de grønne planter. Træ skuffer ikke, man skal lige hen og mærke, det har et varmt og naturligt udtryk. Grundfunktionen i Rebstrups værk holder og er æstetisk, det deler det store kontor op på en god måde, ligesom det var vores ønske.”

Bjerglandskab i eg bringer naturen ind på kontoret.