Plads til livet udendøre
Ejerne af denne moderne, nybyggede villa, beliggende i et naturskønt område, havde fra start et ønske om at give god plads til livet udendøre. Det har de gjort ved at anlægge en stor terrasse i træsorten Jatoba med plads til en masse lækre uderum og plateauer langs hele husets sydvendte side.
De nylagte Jatoba brædder changerer i rødbrune farvenuancer, men vil over tid patinere i elegante grålige toner, som hos familien her, hvis ikke træet behandles med olie.
På den store træterrasse er der rig mulighed for både at slappe af i de bløde liggestole lige uden for soveværelset, nyde livet i loungesofaerne i forlængelse af stuen eller invitere gæster til middag, der nemt kan forberedes i familiens hjemmebyggede udekøkken.
Udekøkkenet er bygget af afskær fra familiens skur, der ligger i forlængelse af indkørslen. Skuret har de valgt at beklæde med profilen Thermo Fyr KEF C65, der har et eksklusivt spil med sit grafiske udtryk, gyldne glød og naturlige knaster, som i sin enkelthed bidrager med et lækkert touch til det tropiske træ på terrassen. Endnu et fantastisk eksempel på, at man med fordel kan mikse træsorter.