Skip to main content
Inspiration

Recharge city Horsens

Recharge city 
Horsens.

Materiale Thermory ThermoWood, Fyr, KEF C65, 70% PEFC

Service Brandimprægnering

Projekt Recharge City

Foto Keflico A/S

Totalentreprenør Dansk Hal

Recharge City definerer på fin vis, hvordan træet kan spille en helt central rolle på fremtidens rasteplads.

Recharge City definerer på fin vis, hvordan træet kan spille en helt central rolle på fremtidens rasteplads..

Nær Horsens og lige op til Danmarks trafikale rygsøjle, nemlig E45, ligger Recharge City, der - tro mod navnet - nærmest er blevet en lille ny by, med rig mulighed for energipåfyldning af både strøm, snacks og mad til turen. Ligesom at stedet danner rum for et nyt erhvervscentrum med hotel, kontorer og værksteder.

Til projektet har entreprenøren valgt at anvende Keflico profil C65 i Thermo Fyr på store dele af bygningerne, der i sammenhæng udgør Recharge City. Træet er varmt og tilføjer et moderne, nordisk touch til det enkelte hvide byggeri. Denne træprofil har en lækker grafisk udformning med sin liste-struktur, der komplementerer træets glød og træets charmerende knaster.

Vores Thermo Fyr har gennemgået en varmebehandling med en miljøvenlig modificering, hvor der udelukkende anvendes varme og vanddampe. Thermo-behandlingen gør træet mindre fugtabsorberende, hvilket er med til at øge dets formstabilitet og modstandsdygtighed overfor svampeangreb. Til dette projekt er træet blevet brandimprægneret, så det overholder brandklasse 1 (B,s1-d0).

.

 

Charlotte Ørnsvig, projektdirektør ved Recharge City, fortæller:

Med Recharge City har vi et klart ønske om at være mere end blot en rasteplads. Derfor valgte vi at anvende lækre materialer til at skabe en rar og imødekommende atmosfære. Med bygge- og DGNB-krav in mente faldt valget på denne facadeprofil fra Keflico, da den både overholder gældende brandkrav og er en æstetisk smuk løsning.

Vi er glade for resultatet, og vi oplever at mange besøgende ligeledes er duperede. Det er klart at træfacaden spiller en væsentlig rolle i det samlede udtryk, og faktisk er facaden kun blevet smukkere, som den er patineret.

.