Materiale Jatoba Terrassebrædder, Ovnt., FSC 100%
Projekt Nybygget sommerhus med Jatoba terrasse
Foto Keflico A/S

Materiale Jatoba Terrassebrædder, Ovnt., FSC 100%
Projekt Nybygget sommerhus med Jatoba terrasse
Foto Keflico A/S
I det nordjyske klitlandskab nær Jerup, hvor marehalm og lav bevoksning bølger i vinden, ligger et klassisk dansk sommerhus med en terrasse, der binder natur og opholdsrum tæt sammen. Her har husejeren valgt Jatoba-terrassebrædder som en varm og levende base til udendørslivet. Et valg, der både understøtter de æstetiske ambitioner og de praktiske behov.
Jatoba, også kendt som brasiliansk kirsebærtræ, er en hård og slidstærk træsort med en rødbrun glød, der tilfører terrassen en eksklusiv og samtidig naturlig karakter. Med sin tætte struktur og høje slidstyrke er Jatoba velegnet til det danske klima. Som her, hvor sommerhuset ligger blot få skridt fra hav og sand.
Den nøje tilpassede træterrasse er opbygget i felter med indrammende brædder, der skaber rytme og retning i fladen. Det giver terrassen en arkitektonisk stringens og et moderne udtryk, som spiller flot sammen med husets enkle møblering i lyst træ og afdæmpede tekstiler. Her kan man sætte sig med en kop kaffe i morgensolen eller nyde roen i skumringen omgivet af naturens egne farver og lyde.
Terrassens udtryk forandrer sig dagen igennem i takt med lyset, og Jatobas levende spil i årestrukturen giver overfladen dybde og varme, der som alt andet træ vil patinere gråt såfremt det ikke behandles. Det er en terrasse, der både fungerer som base for sommerlivets små sysler og som æstetisk statement i det åbne klitlandskab.