Yderligere informationer
Udseende
Poppel er meget lys og særdeles ensartet i struktur og farve, hvilket gør pladen ideel til refinering med særligt lyse træsorter. Ahorn er også lys i farven, dog lidt varmere end Poppel, hvorfor der på pladens kant vil være en variation i farven, i de yderste lag.
Egenskaber og kvalitet
Kvaliteten er en B/BB hvilket vil sige, en nærmest fejlfri forside. Dog er mindre misfarvninger og aftegninger tilladt. Bagsiden er en BB-kvalitet hvilket betyder at denne kan have reparationer, friske knaster og farveskifte mm.
Anvendelse
Anvendelsesmulighederne er mange og ofte vil fineret Poppelkrydsfinér m/Ahorn i B-kvalitet blive anvendt med synlig overflade til f.eks. vægbeklædning, vindueslysninger eller til møbler og inventar.
Pladen vejer 25-30% mindre end traditionel Birkekrydsfinér, hvorfor den er nemmere at håndtere i produktionen.
Skruefastheden er god og det er nemt at kantbearbejde for at sikre det bedste slutresultat.
Fineret Poppelkrydsfinér er limet med MR-lim, hvilket betyder at pladen kan anvendes interiør.
Vedligeholdelse
Afhængig af anvendelsesformålet er der forskellige krav til overfladebehandling og vedligeholdelse.
Hvis pladen anvendes i fugtklasse 1 (tørre omgivelser), er der ikke krav til overfladebehandling, men for at undgå misfarvninger fra snavs og sollys, anbefales til at lukke overfladen.
Bemærkninger
Sortimentet rummer flere forskellige tykkelser, og endnu flere varianter kan skaffes fra vores leverandører.