Sipo Mahogni, Ovnt. 12-14%, FAS
Leveringsdato afhænger af, om varen er på lager eller på vej hjem.
Varer på lager leveres ugentligt afhængigt af dit postnr. Varer på vej hjem kan have leveringstid på 1-6 uger, og i enkelte tilfælde kan varerne også være længere tid undervejs.
Se her, hvornår vi leverer nær dig
Produktbeskrivelse
Sipo og Sapele mahogni minder rigtig meget om hinanden. Der skal et trænet øje til at se forskellene. De to typer mahogni har samme gode bearbejdningsegenskaber og dybe, mørker farvetoner. Mahogni er velegnet til både udendørs og indendørs anvendelse.
Det kan være vanskeligt at kende forskel på Sipo og Sapele Mahogni. De helt små forskelle skal findes i farvetonerne og træets struktur. Her er Sipo Mahogni mere grovporet og en anelse mørkere i de brune farvenuancer end Sapele Mahogni. Begge mahogni sorter egner sig godt til udendørsbrug, massivtræs møbler, vinduer og døre.
Tekniske specifikationer
-
DB Nr.1641962
-
Vare nr.1000938
-
TræsortMahogni
-
Botanisk familieMeliaceae
-
OprindelseAfrika
-
Tykkelse80
-
Bredde130
-
VÆGT KG/M3610
-
FarveBrun, Brunlig, Mørk, Rød
-
KvalitetFAS
-
ProfilKantskåret
-
FormstabilitetHøj
-
Fugtindhold12 - 14%
-
Elasticitetsmodul11500
-
AnvendelseEksteriør, Interiør
-
Naturlig varighedMiddel varighed (Klasse 2 - 3)
Varighed for træbaserede produkter vil altid være angivet ud fra en EN-standard, og beskrives ved et tal. Dette tal sammenholdes med materialets anvendelse, og angiver en forventet varighed i år inden biologisk nedbrydning.
-
Densitet kg/m3610
Densitet angiver vægten for 1m3 af materialet ved en given fugtighed gældende for både træ og plader. For træ kan det blandt andet give en idé om indhold af olier, kisel og lignende, og ikke mindst træfibrenes tæthed. For massivtræ angives densiteten typisk ved 12% fugtighed. For krydsfiner defineres densiteten typisk ved omkring 10%.
-
Janka hårdhed560 for sidetræ
Er en måling af den kraft, der kræves for at presse en 11. 28 millimeter stålkugle ind i træet til halv dens diameter. Sådan defineres træets (Janka) hårdhed. Enheden angives i kN medmindre andet er noteret.
-
Forespørg for andenDimension, Kvalitet
Vores leverandører har flere produkter på lager. Kontakt os, hvis du har specifikke ønsker, der ikke er tilgængelige her på webshoppen.
Yderligere informationer
UdseendeSipo Mahogniens splintved er ganske bredt og rødliggråt til lysebrunt og tydeligt markeret i forhold til kerneveddet. Kernen er ensartet rødbrun til violetbrun og en anelse mørkere end Sapele. Sipo Mahogni er mere grovporet end Sapele. Regelmæssig med- og modvækst giver et eftertragtet stribet udseende i radialsnittet.
Egenskaber og kvalitetSipo og Sapele Mahogni har meget sammenlignelige egenskaber. Olieindholdet i træet er højt, hvilket gør det modstandsdygtigt over for vind og vejr. Sipo Mahogni er mere grov poret, men også mere jævn i strukturen end Sapele Mahogni. Træet vil fugte op i regn og tørre ud i perioder med tørt vejr. Det kan give svindrevner, hvilket er små tynde revner i overfladen. Ved større temperaturudsving kan der opstå større revner.
AnvendelseSipo Mahogni har adskillige anvendelsesformål både indendørs og udendørs. Træsorten er velegnet til udendørsmøbler, fordi modstandsdygtigheden mod råd og svamp er god. På grund af sin hårdhed og holdbarhed anvendes Sipo Mahogni især til udendørs formål som vinduer og døre, men også til massivtræsmøbler og finér.
BearbejdningBearbejdningsegenskaberne er gode. Pudsning giver et flot resultat. Forsigtighed skal tilstræbes, da veddet let brændes. Forboring før befæstelse anbefales. Træet er velegnet til drejearbejde, men helt uegnet til dampbøjning.
OverfladebehandlingSipo Mahogni egner sig godt til overfladebehandling med lak og olie. Behandlingen trækker årestrukturen og den gyldne rødbrune farve frem. Træet vil desuden blive mere smuds- og vandafvisende, og samtidig mindskes risikoen for svindrevner. Vi anbefaler en egnet træolie med pigment et par gange årligt ved løsninger, der jævnligt er udsat for vejr og vind.
PatineringUdendørs vil træets farve patinere med årene fra rødbrun til sølvgrå, hvis det ikke overfladebehandles med olie. Indendørs vil træet få en dybere rødbrun farve med tiden.
BemærkningerVær opmærksom på at Sipo Mahogni er eddikesyreholdigt. Opfugtet træ kan derfor forårsage rust og dermed utilsigtet nedbrydning, hvis det går i forbindelse med ubeskyttet metal. Benyt derfor syrefaste skruer og beslag.
Fandt du ikke det du søgte?
Send os en forespørgsel, og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Forespørg produkt