Yderligere informationer
Udseende
Røget Eg adskiller sig fra klassisk Eg ved sin mørke, chokoladebrune til næsten sorte kulør, der fremkommer gennem røgeprocessen. Farven på Røget Eg fra Keflico går hele vejen igennem træet og træet har dermed et ensartet, luksuriøst udtryk. Årestrukturen fremhæves ved behandlingen, og det simple farvespil i træet er varmt og eksklusivt.
Egenskaber og kvalitet
Røgning tilfører træet et unikt visuelt udtryk og ændrer ikke træets mekaniske egenskaber væsentligt. Røgeprocessen udføres ved ammoniakdampe, der presses gennem egetræet. Når ammoniakken går i forbindelse med Egens naturlige garvesyreindhold, fremkommer de mørke farver i træet.
Anvendelse
Vi anbefaler Røget Eg udelukkende til interiørløsninger. Træet egner sig til alverdens interiørløsninger fra både lister, køkkener, møbler og andet inventar. Røget eg passer til både moderne og klassisk arkitektur.
Bearbejdning
Eg kan generelt bearbejdes uden større vanskeligheder. Vi anbefales altid at bore for, før montering med søm og skruer. Røgeprocessen kan gøre træet en smule mere sprødt end traditionelt Eg og porestrukturen en smule mere åben.
Overfladebehandling
Røget Eg kræver ikke behandling for at bevare sin mørke farve når farven går gennem hele træet. Overfladebehandling kan dog fremhæve gløden yderligere og beskytte mod slid.
Patinering
Ved påvirkning af lys og luft indendørs kan træet ændre nuance over tid, men det bevarer sin mørke karakter. Vi fraråder at anvende røget eg udendørs.
Bemærkninger
Som alt andet Egetræ indeholder Røget Eg garvesyre, der kan reagere med jern, hvilket kan give misfarvning. Brug altid rustfri beslag og skruer.