MDF Valchromat – en fugtfast og stærkere, gennemfarvet MDF
MDF Valchromat er en fugtfast og flot, gennemfarvet MDF med en højere densitet end vanlige MDF-plader. Vægten er +800 kg/m3 og pladen er cirka 30% stærkere, og mere formstabil end en almindelig MDF i samme tykkelse.
Vi forhandler MDF Valchromat i et væld af unikke farver. Se produktnavnet for den specifikke vares farve. Under fremstillingen er træfibrene farvet inden presning af pladen, hvilket giver et homogent udtryk. Omvendt vil træfibrene på grund af størrelsesforskelle variere i farve og struktur, hvorfor hver plade er unik og nuanceforskelle må forventes.
Pladen er fugtbestandig og med den rette overfladebehandling kan MDF Valchromat opnå stærke fugtfaste egenskaber.
Det er særligt skånsomt for værktøjet at forarbejde i MDF Valchromat, fordi træfibrene under fremstillingen er blevet renset og udvasket for metalrester og sand.
MDF Valchromat kan benyttes i mange sammenhænge indenfor inventar, møbler, bordplader, hylder og til andre dekorative formål. Pladen er ubehandlet og vil uanset anvendelse kræve overfladebehandling for at undgå misfarvninger fra snavs og sollys. Det kan eksempelvis være olie, voks eller lak. Vær opmærksom på at de naturlige strukturer vil blive fremhævet og farvenuancen vil blive mørkere.
Sortimentet rummer mange forskellige tykkelser, formater og farver, og flere formater kan skaffes fra vores leverandører.