Hvad er Forestlines®?
Forestlines® er en innovativ løsning til facader, hvor man ønsker at anvende træ, men ikke vil brandimprægnere træet til formålet.
Profilerne er designet og testet som en lukket facadebeklædning bestående af hårdttræ og aluminium, der med skjult montage visuelt fremstår som en åben træbeklædning.
Forestlines® findes i forskellige designs enten med samme bredde eller varierende bredder i facaden. Systemet er brandtestet til B-s1, d0 i varierende bredder af 65-135 mm. Ydermere er systemet testet med 12 forskellige træsorter. Systemet sikrer derfor fuld designfrihed i form af valg af udseende i bredder og træsorter.
Med Forestlines® tilbyder vi et produkt, der løser en brandteknisk udfordring, uden at tilføre brandhæmmer til produktet. Samtidig giver vi fuld designfrihed i valg af træsort og udtryk.