Skip to main content
Bæredygtighed

EUTR bliver til EUDR

EUTR bliver til EUDR.

I 2023 blev EUs nye tværeuropæiske afskovningsforordning, EUDR, offentliggjort. 
Vi står stærkt når det kommer til at dokumentere i henhold til den nye forordning. 

EUs afskovningsforordning (Forordning (EU) 2023/1115) træder officielt i kraft den 30. december 2024.

Den nye forordning medfører ændringer for os og vores kunder, hvorfor vi har brugt ressourcer på at forberede os til at den nye lovgivning træder i kraft, så vi også indenfor dette område kan tilbyde indgående specialistrådgivning. 

Læs mere om vores ESG rapportering her

Hvad er nyt med EUDR?

Ét af de tiltag, der træder i kraft med EUDR, er, at forhandlere, som ikke er små og mellemstore virksomheder, nu også skal udarbejde en Due Diligence erklæring på det træ de handler. De betragtes nemlig som ’operatører’ på lige linje med importører, og vil dermed kunne stilles til ansvar som en operatør i henhold til lovgivningen.

Derfor anbefaler vi, at man kun køber træ fra ansvarlige importører, som har dette på plads. Med vores tætte og langvarige kontakt med vores samarbejdspartnere har Keflico netop styr på hvert led i leverandørkæden. 


Tillid og kontrol

EUDR kommer til at betyde omfattende kontrol af hele leverandørkæden. Derfor er vi engagerede i at oparbejde en kapacitet på compliance- og dokumentationsområdet, som sikrer at vi lever op til alle fremtidige krav i den nye lovgivning.

I praksis håndterer vi dette ved brug af robuste sporbarhedskæder, chain of custody, til dokumentation af træets rejse ned gennem handelskæden. Hermed dokumenteres det, hvem der har håndteret træet hvornår og hvordan, så det risikominimeres at træet ikke er blevet ombyttet eller forvekslet med lignende leverancer. Dertil kommer vores Due Diligence proces, som fuldstændiggør dokumentationssystemet baseret på sporbarheden og aktørerne i kæden. 

Med EUDR er der krav for dokumentation på det præcise område, hvor træet er blevet fældet, så skovenes tilstand kan monitoreres fra oven. Til dette skal der indføres helt nye systemer på tværs af branchen, og i Keflico har vi i 2023 arbejdet kontinuerligt på at være langt fremme i forståelsen af den informationsudarbejdelse og digitaliseringsløsningen, der vil skulle indføres for at kunne leve op til dette krav.

Håndhævelse

EUDR vil i Danmark blive håndhævet af Miljøstyrelsen. Der vil blive stillet krav til at dokumentere, at det importerede træ ikke har ledt til afskovning eller skovforringelse. Samt at det har levet op til alle legalitetskrav i produktionslandet, og at der er udarbejdet en fyldestgørende Due Diligence erklæring tilhørende produktet. Dette skal gøres ved alle produkter, som indeholder træ og som bringes i omsætning på det europæiske marked.

Fra slutningen af 2024 vil det altså ikke kun være Keflico, der betegnes som importør, men også alle større træhandlere vil være omfattet af loven. Derfor viser vores væsentlighedsanalyse i år også, at en signifikant del af vores interessenter ser dokumentation og sporbarhed som et helt centralt fokusområde. Vi har derfor også allerede i 2023 lagt betydelige ressourcer i at systematisere og katalogisere den viden vi har, så vi kan dele den med kunder, leverandører og vores øvrige samarbejdspartnere. 

Læs mere om vores ESG rapportering her

Fonden genopretter 18.863 hektarer skov

Keflicos ejerfond, Direktør Erik Kauffeldts Fond, har over en treårig periode bevilliget 250.000 kr. af tre omgange til genopretningen af et større brandhærget skovareal i Bolivia gennem miljøorganisationen Verdens Skove. 

Da projektet begyndte tilbage i 2021 blev det besluttet, at der skulle genoprettes 6.000 hektarer skov over de tre år, men set i lyset af hvor vigtig skovens overlevelse er for lokalbefolkningens trivsel, er projektet løbende vokset i omfang. Flere landsbyer har aktivt søgt at komme med i projektet, og Danida er tiltrådt med finansiering siden 2022.

Så her i tredje og sidste fase kan Verdens Skove melde tilbage, at projektet forventes at ende med at have genoprettet 18.863 hektarer, hvoraf 1294 hektarer er plantede træer, og resten er forvaltet naturlig genvækst, der beskyttes aktivt mod skovbrande. Dette har ledt til at genskovningsprojektet i 2023 er blevet ”Ecosystem Restoration”-certificeret af Preferred by Nature

Inspiration

Se alle