Skip to main content
Bæredygtighed

Integritet fra skov til stol

Integritet fra skov til stol.

I Keflico vil vi til enhver tid sikre maksimal integritet hele vejen gennem vores værdikæde. Det arbejde understøtter vi gennem vores indkøbspolitik med en lang række forskellige kontroltiltag og sikkerhedsmekanismer. 

Vi vil til enhver tid sikre integritet i vores værdikæde, og med over 70 års erfaring inden for branchen har vi oparbejdet et solidt netværk af tætte leverandører over hele verden.

Alle leverandører til Keflico har gennemgået en grundig Due Diligence proces, hvor vi sikrer, at det træ vi sender på markedet, kommer fra holdbare og ansvarlige skove, skovbrug og leverandører. Dette arbejde understøtter vi gennem vores indkøbspolitik med en lang række forskellige kontroltiltag og sikkerhedsmekanismer.

Læs mere om vores ESG rapportering her

Certificeringer som en central søjle

Tredjepartsverificerede certificeringsordninger er et af hovedelementerne, vi gør brug af, for at sikre træ, der kommer fra leverandører, som både understøtter gode, sunde arbejdsforhold, en bæredygtig skovdrift med hensyntagen til natur og klima – og som naturligvis leverer træ af høj kvalitet.

I 2023 var vores certificeringsandel på 88 procent fordelt mellem FSC og PEFC.

I Keflico mærker vi certificeringsordningernes betydning helt tæt på. Ved selvsyn ser vores indkøbsansvarlige på besøg, hvordan det er lykkedes at balancere miljø, mennesker og økonomi, med drift og behandling af skovene. Gennem certificeringsordningerne gives plads til langsigtet planlægning, naturlig regeneration og skove der på flere måder tjener som refugium for dyrelivet, inklusiv de pressede arter i troperne som elefanter, gorillaer og chimpanser. Vi har blandt andet leverandører i Afrikas jungler, hvor der har været skovet i over 50 år, og som stadigvæk har et intakt krondække. Det betyder, at træerne helt naturligt, uden direkte menneskelig indvirkning, vokser frem igen. For når ét træ fældes, får skoven ro til at lade et nyt vokse op. Alt sammen fordi der er incitament til at lade skoven forblive skov.

Vi har dog også oplevet det modsatte, at skov ikke får lov til at være skov, fordi der ikke er incitament til det. Ofte af kortsigtede økonomiske årsager. Problematikken gentager sig i flere højrisikolande, hvor interesserne er mange og store skovområder i teorien er hensat til bevaring, men i praksis ofte har måttet give plads til minedrift, olieudvinding, svedjebrug, krybskytteri og bush cutting. I praksis forsvinder meget uforvaltet skov med tiden. Modsat har skovene, der hvor de er med til at danne langsigtet grundlag for arbejdspladser, som i den certificerede og ansvarlige skovdrift, en mærkbar chance for at for blive skov.

Dermed er det muligt at opnå en vedvarende hugst uden at ødelægge de essentielle økosystemer, der understøtter skovene og planetens liv. Verdens skove tjener nemlig også som jordens lunger, der sikrer frisk luft til os. Vi mennesker er en del af skovøkosystemerne, ikke udenforstående fra dem. Og det er denne form for langsigtet udvikling og integritet, som vi støtter op om i Keflico.

Hvad betyder Due Diligence?

Due Diligence er en grundig undersøgelse af en leverandørvirksomheds forhold.

Eksempelvis relateret til hugstrettigheder, betaling af skatter og afgifter, miljøbeskyttelse og biodiversitetsbevaring i henhold til produktionslandets lovgivning, tredjepartsrettigheder, transport og told, samt korrekt forarbejdning og godshåndtering.

Hvordan forholder vi os?

Vi foretager altid grundig Due Diligence i forbindelse med nye leverandører, men vi holder også løbende tjek med de virksomheder, vi allerede handler med. Det risikominimerer uhensigtsmæssige forhold i værdikæden.

Hvad gør vi med ikke-certificeret træ?

Vi udfører grundig Due Diligence ved al import af træprodukter, også på FSC og PEFC-certificeret træ. På det træ, som ikke er FSC eller PEFC-certificeret, sikrer Keflico, gennem vores indkøbspolitik, at træet kommer fra ansvalige kilder. Indkøbspolitikken bygger på søjler, hvor vi sætter krav til, at vi udelukkende handler træ med legal oprindelse i enhver form gennem stringent overholdelse af EUs Tømmerlovgivning EUTR.

Vores Due Diligence system bliver årligt tredjepartsverificeret af WSP i henhold til den aktuelle lovgivning, og i 2023 blev audit gennemgået med ’Ingen bemærkninger’. Hermed menes, at vores system er fyldestgørende til påvisning af korrekt udført Due Diligence. Vi tager desuden højde for både CITES og IUCN’s Rødliste, og bruger dem som retningslinjer for at sikre at udsatte træarter ikke høstes i områder, hvor de givne arter er truede. Der kan være store regionale forskelle på planters udbredelse og forekomst, og ved blandt andet kun at købe træ fra områder med store forekomster af de givne arter, er vi med til at sikre at træarterne bevares.

Vores handel beror ligeledes vores Code of Conduct som beskriver, hvordan vi handler med miljømæssig ansvarlighed og omtanke for både natur og mennesker. Disse elementer med flere garanterer, at vi fuldt ud får afdækket informationsbehovet ved træhandel, så vi kan foretage alle nødvendige risikominimerende tiltag. Dermed kan vores kunder være sikre på den gode trækvalitet, såvel som den gode oprindelse på al træ, som Keflico forhandler. Både når det er certificeret og ikke-certificeret

 

Læs mere om vores ESG rapportering her

Målsætninger for certificeringer
frem mod 2025

Tropisk hårdttræ og finér: 100% Krydfinér: 100%
Europæisk hårdttræ: 75% OSB, MDF, Spån: 95%
Nordamerikansk hårdttræ 65% Øvrige plader og laminater 80%
Softwood 100%    

Inspiration

Se alle