Klar til klimakravene i byggeriet?

Den 1. juli 2025 træder skærpede klimakrav i kraft i det danske bygningsreglement. Hvad betyder kravene for byggeriet, og hvordan forholder vi os? Med Keflico som leverandør er du godt stillet, læs mere her:
Hvad indebærer de nye klimakrav i byggeriet?
De nye krav i bygningsreglementet markerer et væsentligt og vigtigt skifte i byggeriets ansvar for klimaet. Fra 1. juli 2025 skal alle nybyggerier og større renoveringsprojekter dokumentere den samlede udledning af drivhusgasser helt ned på materialeniveau.
Det betyder, at man skal kunne dokumentere, hvordan materialevalg påvirker klimaet over hele byggeriets levetid. Dermed bliver klimadokumentation og livscyklusvurderinger (LCA) ikke blot et valg, men et krav.
Samtidigt skal det være muligt at sammenligne, hvordan forskellige byggematerialer belaster klimaet forskelligt, hvilket stiller store krav til både data og gennemsigtighed.

Hvorfor er klimadokumentation vigtigt?
Dokumentationen af byggematerialers klimaaftryk underbygger i højere grad, at branchen kan træffe oplyste valg, når der bygges. Uden adgang til valide data om CO2-udledning og materialeegenskaber bliver det næsten umuligt at vurdere, hvilke løsninger der er bedst for klimaet nu og i det lange løb.
Med kravene i bygningsreglementet bliver det afgørende, at aktører i byggeriet hurtigt og præcist kan dokumentere klimabelastningen ved de produkter, de vælger. Det betyder selvsagt også, at vi som leverandører af træ til byggebranchen har en vigtig rolle i at stille den nødvendige dokumentation til rådighed. Nemt, enkelt og gennemsigtigt.
Vi er med helt i front her. Det ser vi som vores pligt som en seriøs partner til byggeriet.
Hvor kan man finde Keflicos klimadata?
Alt klimadata for eksempel EPD’er er tilgængelige på vores produktsider under de enkelte produkter. Her kan du som byggerådgiver eller projekterende hurtigt finde den dokumentation, du har brug for, og anvende den direkte i dine beregninger.
Det er vores bidrag til at gøre det lettere at bygge ansvarligt.
Se hvordan i videoen herunder:

Hvad har Keflico gjort for at imødekomme kravene?
Hos Keflico tager vi den bæredygtige udvikling seriøst, derfor imødekommer vi naturligvis mere dokumenteret bæredygtighed, når der bygges. Vi har investeret betydelige ressourcer i at være helt i front, når det gælder klimadokumentation. Vi har blandt andet fremskaffet EPD’er (Environmental Product Declarations) for en lang række af vores træprodukter, herunder har vi også selv udarbejdet produktspecifikke EPD’er hvor dette har været muligt og nødvendigt.
De steder, hvor det ikke har været muligt at fremskaffe en produktspecifik EPD, læner vi os op ad den generiske og branchespecifikke dokumentation, hvorfor størstedelen af vores sortiment i dag har klimadokumentation.
Alt klimadokumentation, såvel som andre relevate produktinformationer (certificeringer, branddokumentation, mærkninger osv.), har vi digitalisereret og gjort offentlig tilgængelige via vores hjemmeside, hvor man kan finde denne dokumentationspakke direkte under det enkelte produkt døgnet rundt. Det betyder, at arkitekter, entreprenører og bygherrer - ja alle aktører i byggeriet - nemt kan finde de nødvendige oplysninger og integrere dem i deres klimaberegninger, uden at bruge unødig tid på at fremskaffe dokumentation selv.
Vores mål er at gøre dokumentation så tilgængelig og gennemskuelig, at den ikke bliver en administrativ byrde, men et praktisk og motiverende værktøj til at skabe reel forandring i byggeriet.

Hvorfor er det vigtigt med transparens og klimadokumentation?
Det kan siges ret enkelt: Gennemsigtighed i data er en forudsætning for et oplyst materialevalg.
I dag findes der mange myter og forestillinger om, hvilke byggematerialer der er mest bæredygtige, men det er ikke altid baseret på data. Når vi som leverandør stiller klimadata til rådighed, gør vi det muligt for branchen at nuancere debatten og tage beslutninger på baggrund af dokumenterede fakta frem for antagelser. Det er med til at styrke både tilliden og dialogen i hele byggeriets værdikæde. Samtidig understøtter det en praksis, hvor klimamæssige hensyn ikke blot er idealer, men en integreret del af projekternes planlægning og udførelse.
Hvad betyder klimadokumentationen fra Keflico for byggeriet?
For arkitekter, rådgivere, bygherrer og entreprenører betyder vores initiativer, at det bliver væsentligt nemmere at leve op til kravene for byggeriet. I stedet for at skulle bruge tid og kræfter på at finde dokumentation flere steder, kan man finde alt ét sted. Nemt, overskueligt og digitalt.
Det gør klimaberegninger hurtigere, mere præcise og mindre ressourcekrævende. Det giver samtidig mulighed for at sammenligne produkter og tage reelle bæredygtige valg. Eksempelvis kan man nu sammenholde klimaaftrykket fra importerede træprodukter med lokalt producerede alternativer og se, hvad der faktisk er mest bæredygtigt, baseret på faktiske data.

Hvad kan man forvente i fremtiden, når det kommer til klimadokumentation fra Keflico?
Hos Keflico stopper arbejdet med klimadokumentation ikke her. Vi har allerede nye initiativer på vej, som skal gøre det endnu lettere at arbejde med klimadata.
Digitalisering kommer til at spille en endnu større rolle, og vi ser det som en fælles opgave i branchen at sikre, at alle materialer i byggeriet kan dokumenteres præcist og let. Vi tror på, at fremtidens byggeri kræver, at hele værdikæden trækker i samme retning og derfor arbejder vi for, at endnu flere leverandører følger trop og gør deres data gennemsigtige og brugbare.
Vi håber naturligvis også, at det vil bidrage til, at træ får en større rolle i fremtidens byggeri, det hvor det giver mening, netop fordi det som materiale både har et lavt klimaaftryk og æstetisk værdi.
