Western Red Cedar beklædning, KEF H3, 100% PEFC
Leveringsdato afhænger af, om varen er på lager eller på vej hjem.
Varer på lager leveres ugentligt afhængigt af dit postnr. Varer på vej hjem kan have leveringstid på 1-6 uger, og i enkelte tilfælde kan varerne også være længere tid undervejs.
Se her, hvornår vi leverer nær dig
Produktbeskrivelse
Western Red Cedar, også kaldet Canadisk cedertræ, er en flot træsort i changerende farver fra helt lys rødlig til brunlig. Cedertræ er blandt andet velegnet til facadebeklædning og diverse snedkerarbejde.
Western Red Cedar hører til Cypres-familien og har en kraftig duft. Træsorten indeholder "Thuja Implimer" og fungicider, hvilket gør det særligt holdbart udendørs. Derfor anvendes træet ofte til facadebeklædning. Træets egenskaber hjælper til at holde utøj væk, så har du interesse i at holde møl væk fra din yndlingsjakke i skabet, så put et lille stykke cedertræ i lommen.
Tekniske specifikationer
-
Vare nr.1008183
-
TræsortWestern Red Ceder
-
Botanisk familieThuja Plicata
-
OprindelseCanada
-
Tykkelse18
-
Bredde145
-
VÆGT KG/M3400
-
FarveBrunlig, Gul, Rødlig
-
Farveudtræk1
-
Kvalitet#2 - Clears only
-
ProfilH3
-
FormstabilitetMeget høj
-
Fugtindhold14 - 18% +/-2%
-
Tolerance1-2mm
-
AnvendelseEksteriør
-
MonteringVandret, Lodret
-
InstallationSynlig
-
C/C max afstand (cm)60 cm
-
Naturlig varighedVarig (Klasse 2)
Varighed for træbaserede produkter vil altid være angivet ud fra en EN-standard, og beskrives ved et tal. Dette tal sammenholdes med materialets anvendelse, og angiver en forventet varighed i år inden biologisk nedbrydning.
-
Densitet kg/m3400
Densitet angiver vægten for 1m3 af materialet ved en given fugtighed gældende for både træ og plader. For træ kan det blandt andet give en idé om indhold af olier, kisel og lignende, og ikke mindst træfibrenes tæthed. For massivtræ angives densiteten typisk ved 12% fugtighed. For krydsfiner defineres densiteten typisk ved omkring 10%.
-
Certificering100% PEFC
-
EPDJa
EPD står for Environmental Product Declaration (miljøvaredeklaration) og er et dokument hvor du kan finde oplysninger om byggematerialets indvirkning på miljøet.
-
EPD typeGenerisk EPD
Translate_Product_Spec_Info_EPD_type
-
EPD GWP TOTAL A1-A3-1,27E+03
Translate_Product_Spec_Info_EPD_co2
-
EPD DEKLARERET ENHEDm3
Translate_Product_Spec_Info_EPD_enhed
-
FastgørelseSkruer, Søm
Se mere under fanen - Yderligere information
-
BemærkningHøjt indhold af 'Thuja Implimer' og Fungicider med knaster i henhold til kvalitet. Vindriser og revner vil dog være naturligt forekommende.
Se mere under fanen - Yderligere information
Yderligere informationer
UdseendeKernetræet fra Western Red Cedar har smukke rødbrune nuancer. Den smalle splint har en ensartet hvid-gullig nuance. Teksturen i træet er ret grov, og træet har ingen harpiksgange. Træet fremstår ofte knastfrit.
Egenskaber og kvalitetWestern Red Cedar er kort og skør i fibrene, hvilket gør den svag i forhold til tryk, træk og hårde bøjninger. Træet er formstabilt og modstandsdygtigt over for vind og vejr. Formbestandigheden og fugetætheden er god, og træets evne til at være selvimprægnerende bevirker, at det er modstandsdygtigt over for vind og vejr.
AnvendelseWester Red Cedar kan anvendelse både til udvendige og indvendige formål, hvor fugetæthed og knastfrihed er vægtet højere end træets styrke. Træet ses ofte anvendt som eksteriør til beklædning i form af lister eller beklædningsbrædder, men benyttes også som tagspån.
MonteringHusk korrekt montering med A4 rustfri og syrefaste facadeskruer og beslag. Det anbefales desuden at give træet endetræsforsegler samt en let overfladeslibning efter montering. Sådan opnår du en høj finish, og begrænser i nogen grad at træfibrene rejser sig yderligere, og at modvækst giver træet en ru overflade. Det kan være nødvendigt at følge op på dette efter behov, eller når træet olieres, eller påføres trærens.
Se mere i vores monteringsvejledning her.
Tilbehør til montering
Keflico Facadeskrue A4 syrefast, 5,0x45mm
Keflico Facadeskrue A4 syrefast, 5,0x50mm
Ringsøm A4, min. 50mm
Vi vil altid anbefale behandling af træ til facadebeklædning med hhv. endetræsforsegler under, samt olie enten før eller ganske kort efter montering. Efterfølgende anbefaler vi, at du vedligeholder dit træ med rens og olie minimum én gang om året.
Oliering er med til at styrke træets eget panser og egenskaber generelt. Samtidig er oliering med til at understrege og bevarer træets naturlige glød, samt beskytte det mod udefrakommende partikler. Oliering kan ganske enkelt forlænge dit træs levetid!
Din løsning vil dog også kunne klare sig uden rens og oliering. Da vil patineringsprocessen blot være endnu mere udpræget og lidt hårdere ved træet med tiden.
Læs mere om korrekt vedligehold af dit træ i vores vedligeholdelsesvejledning her.
PatineringTræ er et smukt og levende materiale. De friske profiler har nærmest kun begyndt deres livscyklus når de etableres som facade eller i et andet udendørs projekt. Vejrpåvirkninger og slid vil løbende give træet en nydelig karakter og træet vil, uanset træsort, patinere i flotte grålige nuancer, hvis ikke det olieres.
Vindridser, svindrevner og deformering er et vilkår og en del af træets udvikling og patinering udendørs. Det samme gælder med- og modvækst samt fiberrejsninger. Oliering kan være med til at mindske nogle af disse patineringsprocesser. Og kan være med til at bringe den naturlige glød frem igen.
Er du nysgerrig på hvad, der sker med træet under patinering og hvordan oliering kan gøre en forskel for processen?
BemærkningerDe første år af træets levetid vil altid være hårdest. Her tilpasser træet sig klimaet, hvorfor det vil arbejde mere. Her vil tørreridser, revner og deformation være hyppigere forekommende. Derfor kan der være enkelte profiler, der løbende vil kræve en udskiftning. Efter det første år stabiliserer træet sig og bliver mere roligt.
Træ er et levende materiale. Derfor vil træet løbende optage og afgive fugt som temperaturer og luftfugtigheden ændrer sig. Det vil betyde dimensionsændringer i løbet af året. Ligeledes må det også forventes at endestød og at eventuelle smig samlinger bevæger sig efter en periode. Derfor er det vigtigt med korrekt montering.
Husk at påregne, at der cirka vil forekomme 5 – 10% spild ved sortering, tilpasning og afkapning. Spild der kan anvendes til andre projekter som f.eks. blomsterkasser, fuglehus eller andet.
Sorte nister/affarvninger kan forekomme på træets overflade når udvaskning af de naturlige indholdsstoffer reagere med de svampesporer og metalpartikler, som hele tiden er i luften, lægger sig på træet og dermed skaber en reaktion. Dette bør kunne afhjælpes med en afrensning, og i nogle tilfælde en slibning.
HUSK - ikke to stykker træ er ens. Derfor er dit projekt også helt unikt.
Fandt du ikke det du søgte?
Send os en forespørgsel, og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Forespørg produkt