Yderligere informationer
Udseende
Avonite er et homogent og æstetisk smukt overflademateriale. Dekorudvalget rummer alt indenfor ensfarvet, sten, nister og marmor. Udtrykket varierer fra klassisk til moderne og fælles for hele paletten er at farveægtheden er høj.
Egenskaber og kvalitet
Avonite er en akryl-baseret plade i høj kvalitet. Overfladen er porefri og opsuger derfor ikke fugt eller snavs, hvilket også gør pladen nem at rengøre og vedligeholde.
Pladen er vandfast og kan derfor anvendes indendørs såvel som udendørs. Desuden er overfladen kemikalieresistent og hygiejnisk, hvorfor produktet er særligt velegnet til sundhedssektoren.
Avonite er et termoformbart materiale, hvilket giver mulighed for at lave usynlige pladesamlinger. Der findes farvetilpasset lim til alle dekorerne. Vi forhandler vaske i samme materiale, som derved kan integreres smukt i bordpladen.
Overfladepudsningen er den bedste på markedet og tykkelsestolerancen er meget nøjagtig. Sidstnævnte er målt som den laveste blandt alle tilgængelige Acrylic Solid Surface produkter.
Pladen har gode brandhæmmende egenskaber og lever op til B-s1,d0.
Fra fabrik er hver plade forsynet med beskyttelsesfolie på forsiden, så overfladen beskyttes bedst muligt.
Anvendelse
Avonite har adskillige anvendelsesmuligheder og kan blandt andet benyttes som bordplader, facader, inventar, skranke, beklædning og butiksindretning. Den vandfaste egenskab muliggør anvendelse i fugtige miljøer som for eksempel svømmehaller, baderum og lignende.
Pladen er meget bearbejdningsvenlig og kan nemt skæres, fræses, pudses, plan- og underlimes med videre.
Bemærkninger
Specialudviklede dekorer og formater kan produceres tilpasset præcis dit projekt, så spild minimeres.